Magasin for Kvinder

Dans i Tivoli

Hele Tivoli skal danse

169 danseelever fra Skolerne i Oure Sport & Performance sætter Tivoli i bevægelse, når de indtager Havens scener med Dans i Tivoli fra 16. – 18. september. Hen over tre dage viser eleverne både moderne og klassisk dans, waacking og cheerleading. Tivolis gæster kan selv komme i bevægelse ved workshops i hip-hop og lindy hop eller når der er ’Dans med Bedste’ eller ’Dans for alle’ på Harmonipavillonen. Der vil også være små overraskelser ude i Tivoli. Målet er at underholde, inspirere og aktivere.

Tivolis balletchef, Peter Bo Bendixen, som er kunstnerisk ansvarlig for Dans i Tivoli, fortæller: ”Jeg glæder mig meget til at se Oures elever danse i Tivoli, og jeg tror, det bliver rigtig sjovt for de gæster, der kommer ind og er med til vores workshops. Skolerne i Oure trækker på gode lærerkræfter, som arbejder dedikeret med at forberede eleverne til eventuelt at danse professionelt. De har sammensat et flot program, som viser hvor mangfoldig dansen er som kunstart.”

“Vi har naturligvis store forventninger til de tre dage i Tivoli. Nu har vi forberedt os i et år og har fået sammensat et fantastisk program koreograferet af nogle af de førende fra ind og udland. Jeg tror godt at Tivolis gæster kan glæde sig – det gør vi i hvert fald!” Siger kommunikationschef fra Skolerne i Oure Jasper Gramkow Mortensen

Dans selv med
Dans med Bedste er bare en af flere muligheder for selv af danse som Tivoli-gæst. Både søndag, mandag og tirsdag er der forskellige workshops med Oures lærere.

Søndag på Harmonipavillonen er der bevægelse og leg (Dans med Bedste) for små børn og deres bedsteforældre med Lene Bonde kl. 11.30. Senere (kl. 16 og 19.30) er der show og undervisning i lindy hop, jitterbuggens forløber, hvor Joan Osted Thomsen vil lære Tivolis gæster de grundlæggende trin.

Mandag underviser duoen Juel og Nissen (som var med i DRs Talent 2009) i hip-hop kl. 11.30 på Plænen. På Harmonipavillonen er der Dans for alle kl. 12.30 og undervisning i lindy hop kl. 14.00

Tirsdag kl. 13 er der undervisning i hip-hop kl. 13. Kl. 15.10 er der en – tys tys – overraskelse på Plænen og så kl. 15.20 byder de 169 elever Tivolis gæster op til Kletzmer kædedans v. Channe Nussbaum.

Underholdning og inspiration
Den legendariske danske ballerina Nini Theilade er stadig aktiv lærer på Oure. To balletter af Theilade er med i Tivoli, nemlig Anitra fra Peer Gynt og Et studie i Brahms.Den Reumert-vindende koreograf Tim Rushtom er repræsenteret med koreografien Men in Coats og Tivolis egen Paul James Rooney, som er danser ved Pantomimeteatret, har koreograferet United Coalition.Ledere af Oures danselinje, Vidar Hansen, er gået sammen med Fatima Cerqueira om at skabe værket Intermezzo. Skolens øvrige lærere kan også koreografere, så i Tivoli vises også Karina Højgaards Miko, Niclas Millings Gonna Have It! og Karen Aunsholts Retro et Foras.Tivolis eget balletkompagni på pantomimeteatret har veget pladsen for eleverne fra Oure, men optræder tirsdag aften med Havets bevægelser & Seasons, to nye værker af hhv. Marie Brolin-Tani og Paul james Rooney.De nyere genrer er også med på programmet. Let’s Waack af Patryk Roziecki viser trin, der kommer fra street dance og cheerleading kender vi jo ellers fra sportsstævner. Oure Cheerleaders optræder da også normalt for GOG, men nu altså ved Dans i Tivoli.

Samarbejdet med Ailey
Hvert år rejser Oures danseelever til New York for at danse i The Ailey Extension og lærer den specielle teknik og disciplin der kræves af en Ailey-danser. Bradley Shelver fra Sydafrika har selv danset i Alvin Ailey American Dance Theater, hvor han nu underviser. Shelver er også lærer på Oure og har koreograferet værket Finale, som på fineste vis knytter an til det gæstespil med netop Alvin Ailey American Dance Theater, der indledes tirsdag den 18. september i Tivolis Koncertsal. De 196 elever fra Oure har sikret sig billetter til premieren.

Oure Lounge samler gamle elever
Caféen i Woodhouse bliver til Oure Lounge fra 16. – 18. september. Her kan både nuværende og tidligere Oure-elever sætte hinanden stævne og udveksle røverhistorier over en kop kaffe.

Kontakt Skolerne i Oure Sport & Performance: Kommunikations- og Udviklingschef Jasper Gramkow Mortensen, m. 2334 7043.

Kontakt Tivoli: Kommunikationskonsulent Ellen Dahl, m. 2272 5600, ed (a) tivoli.dk.

Fuldt program for Dans i Tivoli 16. – 18. september 2012

Søndag den 16. september

Pantomimeteatret kl. 14.00, 17.10 og 19.00

6 KOREOGRAFIER

Anitra fra Peer Gynt
Moderne Dans koreograferet i 2005 af Nini Theilade.
Musik af Edward Grieg.
Indstuderet af Anne Panjwani.
Skuespiller: Mads Ulrich.
Danset af 2 elever fra Oure efterskole.Henrik Ibsen sidder og skriver i sin bog og bliver inspireret af de 2 eksotiske piger.

Et studie i Brahms
Moderne Ballet koreograferet af Nini Theilade i 2006.
Musik: uddrag af Brahms Symfoni No. 4.
Indstuderet af Anne Panjwani.
Danset af seks elever fra Oure Efterskole.Stykket er lavet som en abstrakt studie af Brahms musik overført til bevægelse.

Miko
Moderne Dans koreograferet af Karina Højgaard.
Musik: Grace Jones & Troels Abrahamsen.
Danset af elever fra Oure Gymnasium.Miko’s stærke udtryk og komposition er inspireret af japansk minimalisme og arkitektur.

Gonna have it!
Koreograferet af Niclas Milling
Musik: Tygart, Nicki Minaj, Jay-Z & Kanye West.
Danset af Oure elever.Stykket udtrykker den store danseglæde, som hersker på Oure

Let’s Waack
Koreograferet af Patryk Rozniecki (PL).
Musik: No Doubt, Rye Rye, Chris Brown.
Danset af elever fra Oure Gymnasium.Stykket har en stil og elegance, som man kender fra Bob Fosse, men i et nutidig dansesprog.

Oure Cheerleaders
Koreograferet af Maja Juel & Trine Nissen (Juel & Nissen) .
Musik: Madonna.
Danset af elever fra Oure efterskole.Oure Cheerleaders, som normalt optræder for GOG, vil sprede en masse glæde med deres høje energi og charmerende smil.

Plænen kl. 15 og 20.30

5 KOREOGRAFIER

United Coalition
Moderne Dans koreograferet af Paul James Rooney.
Musik: Vittorio Monti - Czardas.
Danset af elever fra Oure Gymnasium.To sider forenet om at skabe smukke billeder og bevægelser. United Coalition har til formål at vise, at samarbejde giver den bedste konklusion. Den hurtige og den langsomme har hver sin leder, som i sidste ende allieres og tilslutter sig gruppen.

Intermezzo
Moderne Ballet koreograferet af Fatima Cerqueira og Vidar Hansen.
Musik: L’orchestre de contrebasses.
Danset af elever fra Oure Gymnasium.Stykket er lavet for de nye 1G’ere, og markerer starten på et 3-årig forløb med dans på skemaet hver dag.

Men in Coats
Moderne dans koreograferet af Tim Rushton.
Musik: Phillipe Glass.
Indstuderet af Karen Aunsholt og Hilary Briggs.
Danset af elever fra Oure GymnasiumInspireret af billeder af René Magritte. Hans billeder indeholder mere, end man kan se i virkeligheden- noget mystisk og ukendt, som ikke er direkte synligt.

Retro et Foras
Moderne Dans koreograferet af Kare