Modeuge-tema på PetitPodium.dk


September måned på www.petitpodium.dk står i Modeugens tegn. En ny sæson står for døren, hvilket for mange betyder en ny garderobe og derfor er denne måned dedikeret til “Modeuge” i alle dens afskygninger. Hvad kan man egentlig bruge Modeugerne til? Og er de andet og mere end blot kindkysseri og networking?

Pigerne bag Danmarks første onlineplatform for mor og mode Petit Podium har alle været stærkt repræsenteret ved såvel voksenmodeugen som børnemodemesserne i København, London og Paris og det er derfor naturligt, nu hvor en ny sæson starter, at kigge tilbage og fremad på én og samme gang. Både når det gælder tøj og tendenser til store og små, er der god grund til at klikke ind på www.petitpodium.dk.

Der er som altid skarpe gæstebloggere, aktuelle debatindlæg, spændende temaartikler og tonsvis af inspiration, præmier og konkurrencer. Hvad sker der egentlig sker til modeugerne? Hvilke tendenser holder? Er det bare en social arena, hvor det gælder om at blive set med de rigtige – i det rigtige tøj? Og har bloggere overhovedet en berettigelse ved modeugen? Det og meget mere, er blot nogle af de temaer, som berøres på Petit Podium i september måned.

Klik dig f.eks også ind på månedens temakonkurrence, hvor du kan vinde for 6800 kr. tøj fra danske Munthe plus Simonsen, som i den grad har redefineret fortolkningen af luksusboheme – og som var blandt Petit Podiums klare favoritter fra vintermodeugen i København.
”På Petit Podium har vi stor interesse i modeugerne, både som udtryk for generelle tendenser, som samlingssted for kreativt inspirations-fællesskab samt som en del af den daglige debat om modeblogs berettigelse dér. Vi glæder os meget til at dele erfaringer med vores læsere - og høre deres mening”, fortæller Louise fra www.guldlog.dk

Vi er: It’s Fashion, Baby!; Lisbeth, jurastuderende, 30 år og mor til en pige på 16 mdr. og en dreng på 3, 5 år// Guld.log; Louise, journalist, 31 år, mor til en pige på 17 mdr.// Manja Lytz; 29 år, bosat i Frankrig, hvorfra hun driver en vingård, og mor til en pige på knap 2 år // Mit Udtryk; Ann-Sophie, studerende, 24 år og mor til en pige på 1 år.

Related Posts :