Magasin for Kvinder

Tips og idéer til oktober 2012

Her er en række historier, som jeg håber, du vil bruge eller give videre til rette person på redaktionen.Efter sidste års rekordbesøg på mere end 300.000 gæster, bliver Halloween i Tivoli i år udvidet med en ekstra uge, hvor gæsterne inviteres til hyggelig-uhygge i dagtimerne, og som noget helt nyt lanceres et meget uhyggeligt scary-område for alle over 12 år efter kl. 18:00.

Rekord mange græskar
Oplev flere end 19.000 græskar, hekse, fugleskræmsler, heksemusical, græskarbandet og halloweenparader foruden gode og nye forestillinger i salene samt hip hop på Pantomimeteatret.

… og alt det andet
Læs her om nogle af de events og oplevelser som finder sted under Halloween i år. Det skal også nævnes, at der er mange historier i kølvandet på Tivolis hidtil største balletopsætning af ‘Nøddeknækkeren’ til november i Koncertsalen.

Den store nyhed er scary

Hvad: Årets største nyhed, udover at Tivoli udvider sæsonen med en uge, er det nye scary-tema under Halloween. Fra kl. 18:00 bliver Skærsilden transformeret om til Scary Silden – en ”bloddryppende passage”, hvor gæsterne på deres vej møder skuespillere, der optræder i rollerne som dystre karakterer fra Tivolis historie samtidig med at de udsættes for overrumplende gys fra nærgående genfærd.Da chokeffekterne er særdeles uhyggelige har børn under 12 år ikke adgang. Smøgen bliver også til et uhyggeligt område, hvor gæsterne bl.a. bliver udsat for såkaldte mekaniske animatronics med digitale effekter, som er erhvervet i USA. Den øvrige del af Haven vil fortsat være hyggelig-uhygge i børnehøjde.

Dato: 12. – 28. oktober 2012
Hvor: Smøgen og Skærsilden
Tid: Kl. 18:00 – luk
Tip: Lav en reportage fra det nye område før alle andre! En bølge af skræktematiseringer i form af tv-serier, film, musicals og nu i Tivoli skyller ind over Danmark. Hvad sker der i tiden? Få tilsendt pressemateriale og fotos til dit efterårsferietillæg fra Halloween i Tivoli.

Boder med bid i

Hvad: Halloween byder på et væld af boder med lækkerier blandt andet fra flere regionale områder i Danmark såvel som fjerne egne i udlandet.Prøv blandt andet funnel cakes, der vel nok er den største vaffelspise i USA, eller håndlavet karameller fra Bornholm med fløde, crunch, lakrids eller fudge. Hos The Cider House åbner der sig en verden fuld af lækre æble- og brandyciders fra nogle af de ældste cidermagere fra Sydvest England.Til at forsøde tilværelsen anbefaler vi, at du lægger vejen forbi Lakrids by Johan Bülows nye lakridskogeri lige ved Pantomimeteatret. Her laves der lakridsstænger af sød lakrids, friskhakket chili og ingefær.Halloween i Tivoli byder på 14 mad og delikatesseboder.

Dato: 12.-28. oktober 2012
Hvor: Boder i Haven
Tid: Kl. 10:00-22:00
Tip: Få tilsendt en liste over alle boder eller tag med os på en rundtur rundt til alle boderne og smag og oplev deres delikatesser.

Bliver DM i kæmpegræskar til noget?

Hvad: Ja, selv om græskaravlerne klager over årets sommervejr, der har været hårdt for mange, orange grøntsager, så bliver årets største kæmpegræskar kåret i Tivoli. Der mangler dog stadig græskar af de helt store. Hvis nogle af dine læsere, lyttere eller seere ligger inde med et græskar, der på trods af den historisk våde forsommer har vokset sig gigantisk stort, så er det måske, det græskar der løber med titlen som Danmarks største græskar 2012? Man kan tilmelde sig DM for kæmpegræskar på www.xlg.dk. Der er solide præmier til indehaverne af de tre største græskar.

Dato: 13. oktober 2012
Hvor: Foran Nimb
Tid: Kl. 11:00 – 12:00
Tip: Hjælp os med at finde Danmarks største græskar. Få tilsendt liste med deltagerne, så du kan se hvem der deltager. Kom ind og dæk finalen på selve dagen – der er med garanti gode og sjove billeder fra eventen (uanset størrelsen).

Kulinariske efterårsoplevelser

Hvad: Der er lagt op til kulinariske efterårsoplevelser, når Tivoli tager hul på Halloween. Smag på alt fra cremet græskarsuppe hos Den skaldede Kok, nap en pizza med vildt på Ultimo eller hop om bord i høstmenuen hos Brdr. Price. Hvis du er til halloween-fri zone, så læg vejen forbi Nimb, hvor der bl.a. serveres rødtunge og luksusbrunch.

Dato: 12.-28. oktober 2012
Hvor: Diverse restauranter
Tid: Kl. 12:00-luk
Tip: Få en af vores mange kokke til at demonstrere hvordan du bruger græskar i madlavningen.

Bloddryppende gys

Hvad: Teatret Mastodonterne præsenterer for første gang nogensinde ’Dracula’ som musical i Koncertsalen. Publikum kan se frem til fortællingen om verdens mest berømte og frygtede vampyr. Musikken er aldrig hørt før, og stykket er aldrig før sat op. Musicalen er baseret frit efter Bram Stokers værk og fortæller kærlighedshistorien om en ung prins, som mister alt, han har kært og lever i mørket som den onde Grev Dracula. Han har påkaldt sig alle onde magter og finder sin næring ved at drikke blod fra mennesker.

Dato: Premiere 11. oktober kl. 19:30
Hvor: Koncertsalen i Tivoli
Spilleperiode: 11. – 21. oktober 2012
Tip: Mød instruktør Steen Lünell og hør om hans vision af Dracula. Forestillingen rummer mere end 500 kostumer produceret af Mastodonterne selv. Mød Charlotte Iversen, der står i spidsen for systuen.

Valhal møder de mindste

Hvad: Oplev nordisk mytologi med 90 af landets største, unge talenter, når Eventyrteatret opfører familiemusicalen ’Valhal’ i Glassalen.Eventyrteatret giver sig i kast med den nordiske mytologi og fortæller den evigt aktuelle historie om venskaber på tværs af baggrunde. Mød bl.a. Skjoldmøen Grid fra Midgaard der, i modsætning til de andre piger, hader krig og ufred. Det går ikke stille af sig, men det hele ender godt. Forestillingen henvender sig til børn fra 5 år og opefter.

Dato: Premiere 5. oktober kl. 15:00
Hvor: Glassalen
Spilleperiode: 5. – 21. oktober 2012
Tip: Børn tager fat på nordisk mytologi, og der er mange debutanter blandt børnespillerne. Oplagt idé til en anderledes reportage om hvordan børn også kan bruge deres efterårsferie.

Så hakker spætten

Hvad: Krysters Kartel, som er kendt fra DR2, indtager Koncertsalen. BT komplimenterede med 6 stjerner, da showet havde premiere på Bremen i vinter.Nu er de fire skuespillere Christine Exner, Laura Kvist, Troels Malling og Brian Lykke klar til at indtage Koncertsalen i Tivoli. Med sig har de bl.a. det solbrune, københavnske par Sanny og Jeff, Lene og Poul som laver porno i provinsen, det århusianske par Johannes og Kitte og flere af de andre gode kendinge fra satireshowet + helt nye figurer. Man kan derfor se frem til en god gang sarkasme og brede grin, når Krysters Kartel optræder i Tivoli i uge 43.

Dato: 25. – 27. oktober 2012
Hvor: Koncertsalen
Tid: Kl. 20:00

Stjernestøv og magisk eventyr

Hvad: Med Nøddeknækkeren rykker den store eventyrfortælling ind i Tivoli, hvor børn og voksne inviteres inden for i en verden af magi, musik og masser af julestemning. Der er blinkende stjerner, funklende juletræer og ballerinaer let på tå fra den 22. november i Koncertsalen i Tivoli. Dronning Margrethe har kreeret de over 100 kostumer og scenografien til forestillingen, der er sat i scene af Tivolis balletmester Peter Bo Bendixen.

Dato: 22. november – 22. december 2012
Hvor: Koncertsalen
Spilletider: Onsdage og torsdage kl. 19:00, fredage kl. 16:30, lørdage kl. 14:00 & kl. 17:00, søndage kl. 14:00.
Tip: Forestillingen bliver balletchef Peter Bo Bendixens første helaftensballet til Tivoli. Få et interview med ham om arbejdet bag.

Efterlad en Kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Nye indlæg

Open Close